Historien om kager

Kage betød oprindelig blot fint brød, og indtil slutningen af 1800-t. var det synonymt med brødtyper af hvede. Oprindelig var det i Danmark konditorer (kagebagere) og ikke bagere, der havde lov til at fremstille konfekt og bage kager. Derfor betragtes gærbagte kager som for eksempel wienerbrød endnu i dag ikke som kager. Der vides ikke meget om det tidlige finere bagværk, men typer som peberkage og honningkage er med deres krydring levn fra middelalderen. Det samme er kager af marcipan, som formodentlig senest i anden halvdel af 1700-t. fik en ny form i kransekagen

Fra tiden, før ovnen blev almindelig, stammer også de sammenlagte kager med rasp som æblekage og bondepige med slør ligesom gærkagerne søsterkage og julekage.Kager, fint bagværk med relativt stort indhold af smør og sukker, ofte tillige mælk og æg. Mange kager er dekoreret med sukkerdrys, glasur, chokolade eller marcipan og fyldt med konditorcreme, flødeskum.

Kagekunsten blev tidligt påvirket af fremmede håndværkere, som blev hentet til landet. Fra midten af 1800-t., da næringen blev givet fri, og skellet mellem bagere og konditorer forsvandt, blomstrede et rigt dansk kagehåndværk frem. En lang række kager, som endnu er almindelige, dukkede op 1840-1910, alle skabt af de store konditorier i København. Kager som linse, mazarin, napoleonskage, sarah bernhardt, rubinsteinkage og fragilité stammer fra denne dansk konditorkunsts storhedstid. Med komfurets og dermed ovnens indtog i hjemmene opstod i samme periode småkagerne. Flødeskumskagerne kom hen mod slutningen af perioden. Med 1900-t.s industrialisering fik konditorhåndværket en stærk forringelse. De senere års interesse for råvarer af kvalitet har dog banet vej for en genskabelse af god praksis i en stadig større del af branchen.

Danske kager i dag kan inddeles i tørkager, flødekager, lagkager, skærekager, tærter og småkager. Tørkager består oftest af en mørdej med fyld af creme, remonce eller makronmasse. Pynten kan være nødder, glasur eller chokolade. De mest typiske tørkager er linse, napoleonshat, mazarin og hindbærsnitte

Flødekager, som er et særligt dansk fænomen, består af en bund, en beholder eller lag af sukkerbrødsdej, mørdej, vandbakkelse eller butterdej, som fyldes med flødeskum og konditorcreme, eventuelt suppleret med frugtmos eller syltetøj. Typiske flødeskumskager er napoleonskage, medalje, kartoffelkage og gåsebryst

Lagkager er en særlig type af den danske flødeskumskage. Den mest kendte er othellokagen opkaldt efter Shakespeares maurer pga. sin brune chokoladeglasur. Skærekager som  sandkage bages oftest i en rektangulær form af en rørt dej bestående af smør, sukker, æg, mel og eventuelt smagstilsætning som vanilje, chokolade, citrusfrugt eller en krydderblanding. Tærter har almindeligvis en bund af mørdej eller butterdej, som fyldes med for eksempel creme, frisk eller kogt frugt, makronmasse eller nødder.

(Udpluk fra Den Danske store fra Gyldendal).

Løvbageren ApS

CVR: 38995510

Kystvejen 1B | 4600 Køge / Strøby Egede

Tlf.: ​56 65 08 18 | info@løvebageren.dk

Løvbageren ApS

CVR: 38995510

Hovedgaden 24 | 3460 Birkerød

Tlf.: ​45 81 22 38 | info@løvebageren.dk

TOO GOOD

TO GO